TOUCHING DIALOGUE




GESTALTTERAPI

Behandling og forebyggelse af angst, depression og belastningsreaktioner.

KROPSTERAPI

At genfinde krop og mærkesans. At falde til ro og lytte til det indre liv.

UNDERVISNING

Workshops i "body awareness" og uddannelse i Touching Dialogue kropsterapi.

Hvad Touching Dialogue kropsterapi kan bruges til

Touching Dialogue er et redskab til individuel psykoterapi. Touching Dialogue er designet til at indgå i samtaleterapi, til de situationer hvor ord ikke slår til, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at få kroppen mere med. Eksemplerne herunder stammer fra praksis og indgår som en del af undervisningen til Touching Dialogue Therapist.

  • At skabe tryghed og fordybelse
  • At skabe indre ressource og tilladelse til forandring (positiv visualisering)
En del psykoterapi handler om utryghed og undgåelse. Det kan man sagtens bearbejde med ord, men for nogle vil det være givende, og måske endda afgørende, at få kroppen med - helt konkret at opleve tryghed, at falde til ro og fordybe sig i kroppen. Med det skaber man grundlæggende forudsætning for at videre terapeutiske proces kan finde sted.

Tilsvarende rammer man af og til den mur, at en klient inderst inde ikke kan rumme eller tillade sig selv en stærk positiv forandring. Hovedet ved godt hvad der skal til, indsigten er på plads, følelsesmæssigt er klienten godt på vej - men inderste inde er der noget, der ikke vil give slip. Det kan man bearbejde med “positiv visualisering”, hvor klienten på en dyb kropslig måde giver sig selv indre tilladelse til positiv forandring.

  • At lære sin mærkesans at kende
  • At skabe sammenhæng mellem krop og tanker
  • At undersøge “hvad siger kroppen”
  • At lære kroppens ja-nej-måske at kende
  • At vække den kropslige hukommelse
Alle ovenstående eksempler handler om forskellige aspekter af at “få kroppen med”. Uanset hvor god man er til at tænke - så kan man ikke tænke sig til, hvad man mærker! Man er nødt til at mærke efter. Den mur kan mange samtaleterapier støde ind i: “Jeg hører hvad du tænker - men hvad mærker du?” Hvis klienten ikke kan svare, er kropsterapi et oplagt bud på at lære mærkesansen at kende. Og med den at invitere klienten til at udforske sig selv: Hvilken sammenhæng er der mellem min krop og tanker? Hvad betyder mine kropslige reaktioner? Lægger jeg mærke til hvornår kroppen siger ja-nej-måske? Dertil kommer “kropslig hukommelse” - at mærke det, man husker - at lade fortiden vokse frem, så den kan blive tydelig, og dermed noget klienten kan forholde sig til på en mere levende og direkte måde.

  • At arbejde med angst og depression
  • At arbejde med chok og overgreb
  • At arbejde med indre barn, herunder “emotional longing” fra den tidlige barndom
  • At integrere dybe og svære processer med respektfuld og omsorgsfuld kontakt
Hvis en klient kommer med angst eller depression kan et kropsligt redskab gøre en stor forskel. I forhold til angst handler der om at arbejde med tryghed, at skabe en virkelig situation af respektfuld kontakt og reel tryghed, som klienten kan lade op på og bruge som reference i den samtalebaseret del af terapien. I forhold til depression handler det om at skabe et pusterum, et nærende øjeblik hvor klienten både bliver mødt omsorgsfuldt og blivet guidet til en højere grad af kontakt med sig selv. Det er byggeklodser til en proces, hvor klienten både lærer egenomsorg og at kunne handle ud fra sig selv (fra det han/hun mærker).

Hos nogle klienter afdækker den terapeutiske proces gamle (eller nyere) chok og overgreb. Det kalder på stor terapeutisk takt og nænsomhed - og på at genetablere sunde og naturlige grænser. Det kan man gøre på en kropslig måde, bl.a. ved omhyggeligt at arbejde med respektfuld kontakt og aktiv grænsesætning, hvilket får en anden karakter, end når man arbejder med ord alene.

Nogle processer handler om det indre barn, især om “emotional longing”, om dybe uopfyldte længsler efter at blive set og mødt. Den slags arbejde kan man få en fornemmelse af i David Kirk-Campbells fornemme film “A letter to your inner child from a good father”. Det foregår med omhyggelig rammesætning og en tydelig struktur - og kan være dybt forløsende for klienter, der er lige dér i deres proces.

Og endelig, Touching Dialogue er en ramme, en forudsigelig og ordentlig måde at etablere fysisk kontakt på. Det er således også en ramme man kan bruge til integration. Når terapien har været intens, fuld af tårer og svære følelser, kan 10 min på en briks med respektfuld og omsorgsfuld kontakt være en rigtig god måde at afslutte processen på - hvilket samtidig hjælper klienten til at lande og komme godt ud af døren igen.
Stacks Image 1765

STEFAN GREEN MEINEL

Underviser
Eksam. gestaltterapeut
Touching Dialogue Teacher

Terapeutiske kompetencer og CV.

Stacks Image 1888

KONTAKT MIG

Telefontid på hverdage kl. 18-19. Eller ring og læg en besked, jeg svarer samme eller næste dag.

KLINIK ADRESSE

  • Gestaltterapeutisk Klinik, Helgesensgade 12, th hjørnet, 2100 København Ø

EMAIL & TELEFON

  • Ring til 2828-6200
  • fortroligt@pm.me
  • Onlineformular: KONTAKT

Denne hjemmeside bruger cookies. De bliver brugt til at lave anonym besøgsstatistik. Det motiverer og inspirerer mig til at vedligeholde siden. Dit besøg på siden bliver automatisk anonymiseret overfor eventuelle trejdeparts servere.