Kropsterapi teori
Af Stefan Green Meinel
Touching Dialogue (TD) er en lille kropsterapeutisk retning indenfor det område, der handler om body awareness og psykoterapi. Grundlæggeren, David Kirk-Campbell, udgav i 1991 bogen “Touching Dialogue: A Somatic Psychotherapy”, men derudover har TD ikke sin egen teori.
Der er imidlertid teori fra andre kilder, der giver gode forklaringer på noget af det der sker under en session med Touching Dialogue.
Kort sagt, så handler det dels om, at en dyb og autentisk fornemmelse af tryghed har en effekt på celleniveau. Og om at kropsterapi også kan forstås som “hjerne-terapi” - at den kropsterapeutiske awareness i høj grad også handler om at skabe en bevidst forbindelse mellem forskellige områder af hjernen.
Den del af teorien skrev jeg en artikel om for en del år siden (herunder) - for den videbegærlige vil jeg anbefale at læse kilderne.
Der er imidlertid teori fra andre kilder, der giver gode forklaringer på noget af det der sker under en session med Touching Dialogue.
Kort sagt, så handler det dels om, at en dyb og autentisk fornemmelse af tryghed har en effekt på celleniveau. Og om at kropsterapi også kan forstås som “hjerne-terapi” - at den kropsterapeutiske awareness i høj grad også handler om at skabe en bevidst forbindelse mellem forskellige områder af hjernen.
Den del af teorien skrev jeg en artikel om for en del år siden (herunder) - for den videbegærlige vil jeg anbefale at læse kilderne.
► Gå til: KROPSTERAPI TEORI - CELLEBIOLOGI på denne side
► Gå til: KROPSTERAPI TEORI - NEUROPSYKOLOGI på denne side
► Gå til: KROPSTERAPI TEORI - NEUROPSYKOLOGI på denne side
Touching Dialogue
Den form for kropsterapi, jeg anvender, hedder Touching Dialogue. Den er grundlangt af David Kirk-Campbell i 1980‘erne i New York. Han så et behov for en kropsterapi, der satte mere fokus på de terapeutiske muligheder, og mindre fokus på den rent fysiske behandling. Det blev til Touching Dialogue – en psykoterapeutisk kropsterapi.
David har i alle årene hævdet, at Touching Dialogue havde en effekt på celleniveau og at man gennem berøring kunne arbejde med dybe følelsesmæssige tilstande, på en anden måde end gennem samtale. De seneste 30 år, er der sket en vældig udvikling indenfor cellebiologi og neuropsykologi, som bekræfter disse antagelser.
David Kirk-Campbell er rolfer og gestaltterapeut, og var – sammen med Bente Kirk-Campbell – mangeårig leder af Gestaltterapeutisk Institut i København.
Cellebiologi
Bruce Lipton er en internationalt kendt forfatter og underviser, der i mange år arbejdede på højt niveau som cellebiolog. Hans forskning førte ham ind på sammenhængen mellem krop og psyke. Bruce Lipton opdagede, at kroppens celler aflæser og reagerer på, hvilken sindsstemning en person har indeni – altså at celler har en fysisk reaktion på psykiske tilstande.
Dén opdagelse forklarer, hvorfor Touching Dialogue har en effekt på celleniveau. Læs mere om Bruce Lipton her: www.brucelipton.com
Dén opdagelse forklarer, hvorfor Touching Dialogue har en effekt på celleniveau. Læs mere om Bruce Lipton her: www.brucelipton.com
For en cellebiolog består vores krop af et gigantisk samfund af celler, der samarbejder om at skabe en levende organisme.
En krop består af ca. 210 forskellige slags celler, men der er mange af dem, mellem 50 og 75 billioner, altså milliarder og atter miliarder af celler i hver eneste levende krop (foto: celler, væv).
De forskellige slags celler er højst specialiserede og ser også meget forskellige ud. Celler kommunikerer ved at modtage og udsende kemiske signalstoffer (foto: glandulære celler).
Nervecellerne danner kroppens kommunikationssystem. Nervecellerne opfanger de kemiske signalstoffer, andre celler udsender, og giver lynhurtigt besked til hjernen, der sender en respons tilbage igen. På den måde kan hjernen og alle kroppens celler kommunikere med hinanden (illustration: nervecelle).
Kroppen formes og påvirkes livet igennem på mange forskellige måder, men ifølge Bruce Lipton, finder den største påvirkning sted gennem vores underbevidsthed. De følelser og stemninger, der er i underbevistheden, påvirker de hormoner hjernen danner, og de kemiske signalstoffer nervesystemet sender ud i hele kroppen.
Det her er en videnskabelig korrekt illustration af en celle. Det forestiller ganske vist en dyrecelle, men det kunne lige så godt være en menneskecelle, der ikke den store forskel. Alt hvad der lever, mennesker, dyr og planter, er alle bygget af celler, der indeholder DNA. En celler er som en lille organisme. Den indtager næringsstoffer, producerer energi og udskiller affaldsstoffer.
Alle celler er indkapslede i en membran. Lad os for eksemplets skyld, sige, at den sorte cirkel er membranen.
Membranen er dækket af små receptorer, der modtager og afgiver de kemiske signalstoffer. Det er på den måde, en celle aflæser det omgivende miljø. De kemiske signalstoffer, receptorerne opfanger, dikterer hvad der sker indeni cellen.
Det afgør endda hvad DNA’et i cellekernen skal gøre og ikke gøre! Man kalder derfor også cellemembranen for cellens “hjerne”, fordi det er den, der styrer DNA’et og ikke omvendt. DNA er i sig selv blot et enormt, men passivt bibliotek. Opdagelsen af cellenmembranen som cellens “hjerne” er et paradigmeskifte, fordi det betyder, at livsstil og psykologi direkte påvirker vores biologi helt ned på celleplan.
Det er blevet til et videnskabeligt forskningsområde ved navn epigenetik. Hvis man er interesseret i den videnskabelige vinkel kan jeg anbefale Bruce Liptons bestseller “Intelligente celler” - eller man kan bruge 5 min. på denne oplysende video: http://bit.ly/1watcnF
Det er blevet til et videnskabeligt forskningsområde ved navn epigenetik. Hvis man er interesseret i den videnskabelige vinkel kan jeg anbefale Bruce Liptons bestseller “Intelligente celler” - eller man kan bruge 5 min. på denne oplysende video: http://bit.ly/1watcnF
Når vores sindsstemning – bevidst eller ubevidst – er præget af stress og utryghed, så afspejler det sig i de kemiske signalstoffer cellerne modtager. Det fortolker cellen, i følge Bruce Lipton, som et fjendtligt miljø, hvor det først og fremmest handler om at overleve.
Derfor lukker cellenmembranen mere af, og det medfører at cellen indtager færre næringsstoffer og dermed producerer mindre energi.
Og omvendt, når vores sindsstemning er præget af ro og tryghed, så afspejler det sig også i de kemiske signalstoffer. Det fortolker cellen, i følge Bruce Lipton, som et attraktivt miljø at vokse i.
Derfor åbner cellemembranen mere op, og det medfører at cellen indtager flere næringsstoffer og dermed producerer mere energi.
Det er blandet andet den effekt, Touching Dialogue er baseret på. Når man føler sig tryg – og kan fordybe sig i trygheden – så reagerer kroppen indefra ved helt fra celleplan at producere mere energi. Det opleves som et indefrakommende boost, som flere kræfter til terapeutisk fokus og proces.
Du kan desuden bruge den ekstra energi som “afsæt” til selv at gøre ting, der støtter og styrker, eller til at stoppe ting, der dræner eller tynger dig. I bedste fald kan du skabe momentum, en positiv spiral af at bruge energi på at få energi (!) – og dermed tilvejebringe styrke til at realisere dine overordnede mål.
Du kan desuden bruge den ekstra energi som “afsæt” til selv at gøre ting, der støtter og styrker, eller til at stoppe ting, der dræner eller tynger dig. I bedste fald kan du skabe momentum, en positiv spiral af at bruge energi på at få energi (!) – og dermed tilvejebringe styrke til at realisere dine overordnede mål.
Neuropsykologi
I de senere år har der fundet en spændende brobygning sted mellem neuropsykologi, terapi og udviklingspsykologi. Det krydsfelt har i Danmark fået det ikke så mundrette navn “Neuroaffektiv Udviklingspsykologi”.
Indenfor Neuroaffektiv Udviklingspsykologi taler man om at arbejde “top-down” eller “bottom-up”.
Indenfor Neuroaffektiv Udviklingspsykologi taler man om at arbejde “top-down” eller “bottom-up”.
Den fremgangsmåde refererer til en teori om, at vores hjerne afspejler evolutionen ved i virkeligheden at rumme tre hjerner i en. Nederst har vi det, man populært kalder reptilhjernen, der som navnet antyder, handler om instinktiv adfærd, om at finde føde, om flugt og kamp, om tryghed og territorium.
I midten har vi, hvad man populært kalder pattedyrshjernen. Nu handler det at kunne indgå i en gruppe, om nuancerede følelser, om også at gøre noget af ren og skær lyst, og om at passe på sit afkom. Det er også i den del af hjernen, at vi finder langtidshukommelsen, og det lille område, der regulerer kropsfornemmelse, altså evnen til at kunne mærke sin krop indefra.
For en kropsterapeut er det påfaldende, hvordan det primære område for følelser, langtidshukommelse og kropsfornemmelse sidder ganske nær hinanden i hjernen. Det er måske her, vi skal finde forklaringen på, hvorfor der sker noget andet, når man arbejder med kroppen, end når man arbejder med ord.
Yderst har vi det, man populært kalder storhjernen. Det er den del af hjernen, der adskiller mennesker fra dyr. Det er her alle de mere avancerede hjernefunktioner finder sted.
Det er især i pandelappen, gennem det præfrontale cortex, at vi udtrykker vores personlighed. Det er her vi tænker, planlægger, træffer beslutninger, udfører handlinger og sætter ord på.
Teorien om den 3-delte hjerne blev fremsat i 1960‘erne af den amerikanske læge og neurolog Paul MacLean. Men den moderne hjerneforskning har påvist, at helt så lige til lader evolutionen sig ikke aflæse. Hjernen er fremfor alt et uhyre komplekst organ!
Men uanset hvilken teori, man anvender, så er det et faktum, at instinkter, følelser og tanker har deres primære sæde forskellige steder i hjernen, og at de områder stimuleres forskelligt afhængig af, om man bruger ord eller berøring.
Det er det faktum, neuroaffektiv udviklingspsykologi referer til med top-down og bottom-up modellen. I top-down terapi begynder man med at tale sammen – det vækker forskellige følelser og måske også nogle instinktive reaktioner. I bottom-up terapi begynder man med kroppen, for at stimulere instinktive og følelsesmæssige reaktioner, man så efterfølgende snakker om og får forståelse ud af.
Det er det faktum, neuroaffektiv udviklingspsykologi referer til med top-down og bottom-up modellen. I top-down terapi begynder man med at tale sammen – det vækker forskellige følelser og måske også nogle instinktive reaktioner. I bottom-up terapi begynder man med kroppen, for at stimulere instinktive og følelsesmæssige reaktioner, man så efterfølgende snakker om og får forståelse ud af.
Touching Dialogue er bottom-up terapi. Touching Dialogue bygger på at kropslig fordybelse stimulerer føle- og sansecentre i centrum af hjernen, og det skaber reaktioner, som den sproglige og reflekterende del af hjernen i pandelappen kan tænke over og tage stilling til.
Det stimulerer den naturlig helhedsfornemmelse – at tanker, følelser og kropslige fornemmelser følges ad – hvilket er det fundamentale udgangspunkt for nærvær, grænsesætning, handlekraft, sociale kompetencer m.m. – og derfor et særdeles anvendeligt terapeutisk redskab i mange forskellige sammenhænge, hvor netop dét udgangspunkt skal styrkes.
Det stimulerer den naturlig helhedsfornemmelse – at tanker, følelser og kropslige fornemmelser følges ad – hvilket er det fundamentale udgangspunkt for nærvær, grænsesætning, handlekraft, sociale kompetencer m.m. – og derfor et særdeles anvendeligt terapeutisk redskab i mange forskellige sammenhænge, hvor netop dét udgangspunkt skal styrkes.
David Kirk-Campbell grundlagde Touching Dialogue som en psykoterapeutisk kropsterapi. Det vil sige, at Touching Dialogue er en del af en terapeutisk proces. Det, at arbejde med kroppen, er ikke et mål i sig selv, det er et redskab der bliver brugt, når det passer til personen og det personen arbejder med. En Touching Dialogue terapeut er derfor også altid uddannet som psykoterapeut.
Kort sagt er den kropsterapeutiske teori baseret på, at tryghed skaber en effekt på celleniveau, og på at berøring påvirker hjernen anderledes end ord – kombineret med at kropsterapi altid finder sted sammen med samtaleterapi, som del af en terapeutisk proces.
Kort sagt er den kropsterapeutiske teori baseret på, at tryghed skaber en effekt på celleniveau, og på at berøring påvirker hjernen anderledes end ord – kombineret med at kropsterapi altid finder sted sammen med samtaleterapi, som del af en terapeutisk proces.
STEFAN GREEN MEINEL
Forfatter
Underviser
Eksam. gestaltterapeut
Touching Dialogue Teacher
Underviser
Eksam. gestaltterapeut
Touching Dialogue Teacher
Terapeutiske kompetencer og CV.
KONTAKT MIG
Telefontid på hverdage kl. 18-19. Eller ring og læg en besked, jeg svarer samme eller næste dag.
KLINIK ADRESSE
- Gestaltterapeutisk Klinik, Helgesensgade 12, th hjørnet, 2100 København Ø
EMAIL & TELEFON
- Ring til 2828-6200
- fortroligt@pm.me
- Onlineformular: KONTAKT